søndag den 8. januar 2012

Kopi eller inspireret - hvad synes du?

Som i jo alle ved har jeg jo lavet en flette liberty stjerne, som jeg endda har lagt en DIY af ud på min blog.

Jeg har her til morgen ved en tilfældighed været på Trendsales og søgt under liberty - og her støder jeg på en der sælger flettede liberty stjerner  - samme måde at flette på samme størrelse, og med samme stribede snor som jeg laver dem - Kopi eller inspireret? 
jeg er ikke i tvivl om hvad jeg synes! og jeg må sige at jeg synes det er vildt ærgerligt, at jeg nu ikke ved om jeg skal være ked af at have lagt en vejledning ud på den. Den var klart lagt ud til inspiration og til eget brug - og IKKE så man kunne tjene penge på den ( den del syntes jeg ligsom var forbeholdt mig ) 
Jeg ved godt at jeg ikke har eneret til stjernen da opskriften jo er både gammel og kendt - men jeg syntes nu alligevel at den her er lige i overkanten... i kan jo selv vurdere:

Min stjerne

Fundet på trendsales





18 kommentarer:

  1. Ja, sådan har jeg det lidt :-(

    SvarSlet
  2. Sidste år lagde jeg også en diy ud p mine stjernespænder som jeg efterfølgende også fandt blev solgt på andre blogge. I starten havde jeg det lige som dig. Men efterfølgende tænker jeg lidt at hvis det er den lille del jeg bidrager med til det inspirerende blogland, så lad det være sådan får jeg får 100 gange igen af inspiration. Så jeg har sluttet fred med mine copycats.

    SvarSlet
  3. Hej Sofie
    Det er rigtig irriterende. Jeg har oplevet lidt det samme. Vi har igennem mange år strikket den samme slags striktrøje, som vi ikke har noget mønster på. Jeg har aldrig set blusen andre steder, men her for nylig fik jeg en mail. Mormor.nu er begyndt at sælge bluserne, og de ligner til forveksling dem vi strikker. Faktisk er de fuldstændigt identiske. Jeg har kontaktet dem for at høre, hvor de havde opskriften fra og de ville ikke ud med andet end det var fra et blad. Jeg har så undersøgt hvor min mor har den fra, og det er en gammel færøsk bog, hvor der er et billede af en i voksenudgave. Vi har så selv konverteret den og lavet nogle ændringer på den; samme ændringer som Mormor.nu har gjort. Lang smøre om lidt, men sagen er den, at jeg mener at man spørger inden man benytter en idé til kommercielt brug.
    Mvh Karen

    SvarSlet
  4. Det er rigtig surt! Men tænk bla på daisy, som startede op herhjemme med at tapesere møbler med retro tapet,og nu ser man det over alt på ts retro villa ja jeg kan blive ved!
    God søndag:-) Kristina

    SvarSlet
  5. hmmmm,... det er altid en lidt svær situation, hvem kom først ægget eller hønen.
    Hvem har inspireret hvem og så videre.
    I dit tilfælde synes jeg at det er at kopierer på grund af den snor som er sat. FULDSTÆNDIG magen til. Hvis personen så havde haft lidt fantasi til i det midste at sætte en anden snor i. For selve stjernen har jeg jo set andre steder. Om de andre steder så har set den hos dig????
    God søndag, Stine:)9

    SvarSlet
  6. Jeg er helt enig med at det er ok at blive inspireret - jeg gør det selv hele tiden og jeg total elsker det! Det er også en del af hvorfor jeg syntes det er så fantastisk her inde i bloglandet - alt den inspiration. Og jeg bruger tit ideer jeg selv har set andre steder, men TOTAL kopi, ville jeg ikke gøre. Jeg ville på ingen måde føle mig stødt hvis (som du også sige, stine) personen bare havde valgt at lave snoren i en anden... det er det at den er så identisk, at jeg til at starte med troede at det var min egen.

    SvarSlet
  7. Uh, det er et tilbagevendende tema, og ligeså skønt det føles at kunne inspirere andre, ligeså øv føles det at blive totalt kopieret!
    Jeg synes slet ikke det er særlig svært, hvor grænserne går, men det er der mange der har svært ved.

    Jeg bliver super glad hvis folk bliver inspireret og "kopierer" til eget brug og samtidigt lovelinker. Arhem, så bliver jeg da både vildt stolt og glad! Derimod bliver jeg virkelig ked af det og mister lidt kreativ lyst, når man bliver én til én kopieret til kommercielt brug.
    Der kan jeg simpelthen ikke forstå at man ikke bare har en lille smule kreativitet til at lave den pågældende ting lidt anderledes og sætte sit eget præg på. At det så tilmed ofte på TS bliver solgt billigere end ens eget produkt fordi der ikke skal tænkes i skat og firmaudgifter mm., som man jo selv er nødt til at lægge på sin egen pris, så er det bare ekstra surt.
    Jeg kan udemærket forstå din frustration.

    Elsker i øvrigt dine fine stjerner, som jeg jo var så heldig at vinde i din giveaway forrige jul :-)

    Kh Ulla.

    SvarSlet
  8. Åj wow, den er FOR lik!

    SvarSlet
  9. Wau en fint Libertystjerne - hvis ellers du fortsat lader din DIY liggende skal jeg da helt sikkert producere og sælge dem på TS! Aj, det mener jeg jo ikke - det er da vildt dårlig stil og hvis endelig man vil den slags, kan man jo lige gøre dig opmærksom på det.

    Vil dog gerne lave nogle til vores hjem, de er da helt igennem fantastiske!!

    Mange hilsner fra Dorte

    SvarSlet
  10. Mine veste som jeg har vist frem på min blog og som jeg sælger på Trendsales, ser jeg oftere og oftere kopieret i blogland og på Trendsales. Nogle til eget brug og andre til videresalg, nogle direkte kopieret, andre forsøgt ændret en smule. Jeg har endda set, at en garnbutik har kopieret den og lavet et mønster til videresalg. Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal mene om det.
    Egentligt burde jeg måske føle mig glad og stolt, eller blive rasende og sagsøge dem, men det ender med, at jeg sidder med en underlig fornemmelse i maven og er måske lidt skuffet eller lidt trist over, at der ikke engang er linket eller nævnt noget om hvor den er set.
    KH CHarlotte

    SvarSlet
  11. Inspiration/kopi er bare så frustrerende, for hvor går grænsen - og hvem kom lige præcis på idéen først!?!

    Elgen Helge, som efterhånden er mit varemærke, findes nu i 37 lande, og desværre også i mange garnbutikker, trods jeg tydeligt har copyrightet opskriften. Der er ikke samme moral, når det gælder internettet, og det må man vist bare bide i sig, hvis man vil blive ved med at dele med sine læsere.

    Jeg har endda oplevet nogen, som har linket direkte til en af mine opskrifter, men ikke henvist til mig, og derfor fik bloggeren al den positive tilbagemelding omkring den. - som om det var hendes!!

    Jeg er grundlæggende enig med Lise, at man må vende den om og være glad i sit indre over, at man har inspireret andre til at 'gøre det selv', men når andre så tager æren for ens grundige arbejde, så får jeg også lyst til at smække kassen i.

    - men det ville jo være synd for dem, som gerne vil bruge med gode intentioner.

    Btw. kan du få lukket annoncer på Trendsales, hvis du kan dokumentere, at du har ejerskab over designet.

    Kh C

    SvarSlet
  12. Jeg synes bestemt at grænsen går, når man begynder at tjene på andres design!! Men jeg synes også nogle gange at det er super svært fordi så mange af de samme designs går igen her i blogland!

    men kan bestemt godt forstå din frustration, men håber bestemt ikke at du mister lysten til at dele:-)

    SvarSlet
  13. I stedet for at være irreteret over det, synes jeg du skal være beæret over det. Kopiering er det samme som ros. Personen du omtaler kan åbenbart mega godt lide dine ting, Og derfor kopierer hun det. Og gør vi ikke alle det på en eller anden måde??? Jeg kan ihvertilfælde ikke sige mig fri for det.

    SvarSlet
  14. Det er svært for i virkelig, så er alt det, vi laver "opfundet" i forvejen. Vi inspirerer hinanden og hurra for det. Vi kan jo bare se Elsebeth Günthers børnetøj, som bliver syet i stor stil rundt omkring. Her kan ingen kræve at stå bag det design. Jeg morer mig lidt over det, for jeg sad og syede det samme, da hun i tidernes morgen "kom frem". Det gælder i virkeligheden om at sætte sit egen personlige præg på det, vi laver. Tænk hvor heldige vi er med al den inspiration.

    SvarSlet
  15. Jeg må nok indrømme at jeg er lidt træt af denne ejer debat her inde... Tror ikke der er så mange der har opfundet den dybe tallerken... Men kan godt se at den snor gør at det ligner en kopi om det så er det eller ej...som frk. Jensen skriver så har de stjernet været over alt i dec også i Roskilde området :)

    Kan godt forstå at du føler det du føler... Men syntes at du skulle kontakte personen på ts før du skriver det på din blog ( ved selvfølgelig ikke om du har gjort det)... Da jeg startede i blog land blev jeg rigtig ked af at jeg pludeselig så mine ting / navn snakket negativt her inde.. Selv om jeg havde min historie på det rette og ejede domæin et osv... Men jeg syntes at du skal skrive sødt til den person og hvem ved..måske har i fået inspirationen fra de samme ting? Og nej det er sku ikke olet at lave kopi er,,, men vi er mange der ligger i samme stil..og låner samme bøger, blade, nettet...får inspirationen samme steder fra i vores hverdag..... Held og lykke med det

    SvarSlet
  16. Unikke ideer er ret sjældne, alle inspireres og mange ideer bliver tænkt af flere parallelt. Min svigermor har også lavet samme stjerner engang, i patchwork stoffer. Men jeg kan godt forstå du lige studser over det.

    Tror vi alle, trods gode hensigter, kan komme ud for at lave noget der ligner en andens, det er jo ikke kun danske blogs man inspireres af, nettet er så kæmpestort.. hvor mange sprog skal man google sin ide på? mange inspireres også kraftigt af registrerede varemærker, men de færreste er nok i tvivl om, at de har designbeskyttelse på deres produkter. Hvis jeg nogensinde opfinder noget helt epokegørende vil jeg også få det, ind til da kan jeg bare håbe andre vil linke hvis de bruger min ide.

    Jeg håber også man vil kontakte mig først, hvis der skulle opstå tvivl om hvor jeg havde min inspiration fra.. jeg har set indlæg hvor bloggere og andre hænger hinanden ud og synes det er ret ærgerligt, at vælge den vej frem for god gammeldags kommunikation :)

    Kærlig hilsen
    Karina

    SvarSlet
  17. Forstår godt du studser og måske endda er ærgerlig :), men en idé dukker sjældent op alene ét sted. Vi bliver påvirket, får ideer, ofte endda uden at vide, hvorfra de dukker op.
    Jeg har set dine stjerner for godt et år siden, men rent faktisk flettede jeg lignende stjerne året før i stof, i første omgang hele stjernen og senere så kun den flade del. Jeg har endnu ikke haft til salg nogen steder, men regner med at sælge i år - og en stor del at det at sælge, er jo ikke blot ideen, men at man rent faktisk har lavet et stykke håndværk/håndarbejde, som tager lang tid. Det uanset hvor ideen kommer fra.
    Nu blogger jeg ikke (andet end 3 sølle indlæg en gang) og dermed offentliggøre, jeg så ikke mine ideer her, men kun via veninder og min kreaklub - men kan da ikke tage patent på noget som helst :).

    Lad os sætte pris på, at vi kan inspirere hinanden på kryds og tværs - og skulle noget minde om noget, så rank ryggen og vær stolt over den gode smag.
    Og så forøvrigt, du laver super fine ting :) God solskins-vinterdag.

    SvarSlet

Related Posts with Thumbnails